Vi ligger nu i Benalmadena Marina med de to nye besætningsmedlemmer ombord. Vi skulle egentlig have været sejlet til Malaga havn, men på nettet kunne vi læse, at den drives af/som en privat sejlklub, og at udefrakommende har følt sig meget lidt velkomne. Så vi valgte at gå lidt længere op af kysten til Benalmadena, som nærmest blev beskrevet diamentralt modsat - flinke og venlige.

Sejladsen hertil har budt på lidt af hvert. Første halvdel af turen var med vinden agten for tværs og genakkeren oppe. I anden halvdel drejede vinden 180 grader og søen rejste sig en del. Det var nogle relativt store bølger, der skulle rammes skævt for ikke at banke pæle alt for meget.

Tidligere har jeg overladt de fleste havnemanøvre til den nu hjemrejste skipper, men nu var det på tide at give mig i kast med det selv. Således blev Benalmadena marina vært for min første “stern-to” eller mediterranean mooring - altså hvor man bakker båden ind på pladsen. Ingen kom til skade under den øvelse.

Bow-to mooring

Rust

Vi har planlagt kortere opstartstur for den nye besætning, så når vinden lægger sig igen, så stævner vi ud mod Sotogrande. Indtil da er der boat jobs, og ud over den almindelige rengøring og påfyldning af diverse, så har vi fået rust.

Tidligere ejer har ment, at det var tilstrækkeligt at bruge elektrikker-tape til at isolere samlinger på ledningsnettet. Det holder naturligvis ikke, og med tiden er der skabt overgang til prædikestol, wires, stantions og søgelænder - med hurtig rustdannelse til følge.

Den flittige besætning kastede sig over at pudse og polere, og snart var båden - med hjælp fra noget super effektivt rustfjerningsmiddel fra den lokale marineshop - stort set hvid igen. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til at få Jenny på land og komme godt og grundigt i bund med den slags opgaver.

Vinden har bestemt at vi sejler mod Sotogrande i morgen tidlig.