Det lugter af tun

Vi ligger i Marina di Villasimius på Sardinien, og næsten tre dage er gået, siden vi forlod Messina.

Turen fra Messina startede lidt træls, da vi skulle tanke diesel på en noget intermistisk anlagt mole, og båden fik en ridse på et søm, der stak ud fra molens fenderliste, som vi lige nøjagtige ramte - øv. For at gøre ondt en lille smule værre, så var søen på den anden side af Messina strædet meget urolig, så vi måtte presse i gennem søerne for motor.

Men, også denne Yang havde en Ying, og på den anden side af Palermo blev det Tyrrhenske hav roligt. Der var stadig brug for en del motoriseret fremdrift, men gennakeren kom også i brug, og det kunne tages både en morfar og en farmor på hynderne på dækket. I det hele taget var det herfra en begivenhedsfattig tur, indtil…

Kun lidt over 1000 sømil skulle vi sejle med et agn agten ude, førhen hjulets knarre hvinede og der var fisk på krogen. Det passer ikke helt, for lige før vi nåede Ios, havde vi også et hug, men knuden eller linen knækkede og fisken forsvandt.

Denne gang fik jeg stangen og nu startede den vildeste kamp, som jeg har oplevet i min ikke helt uanseelige karriere som lystfisker. Det var ca. 15kg rå muskel i form af en Albacore Tuna, og den tog nogle udløb med en kraft, som jeg aldrig har oplevet før (men tit drømt om). Ind kom den til sidst - fed oplevelse.

Fisken blev parteret og skroget givet tilbage til havet, og de store udskæringer blev lagt på køl. Da vi nåede bunden af Sardinien gik vi i havn i Marina di Villasimius. Her blev grillen på søgelænderet tændt, og der blev anrettet lækkert tilbehør, åbnet en flaske hvidvin og grillet frisk fanget tun.

I morgen skal der tankes diesel, og så er der afgang mod Alicante.