Siden vi forlod Samos, har vi slåsset med den fastmonterede VHF radio, som vi ikke har kunnet få til at virke. Den virker sådan set fint på alle andre måder end at kunne sende og modtage VHF beskeder - der må være en indstilling et sted, som vi bare ikke har kunnet finde. Vi har derfor klaret os med en håndholdt, hvor vi så til gengæld ikke har nogen oplader til :)

Det kan naturligvis ikke gå i længden, og særligt ikke når vi nu bevæger os ud på de store stræk på åbent hav. Derfor er der blevet indkøbt en ny håndholdt radio.

Passanger cruiser

I kufferten til Grækenland havde jeg også en ny VHF til fastmontering, så det var frem med loddekolbe og krympeflex, og så ellers 2 timer med hovedet ind i et lille lukket og mørkt rum. Bagefter kunne vi høre VHF-snak fra både nær og fjern.

Messina Marina fik et skud for boven i går, men den har da også et par positive sider - fx. at man får mulighed for at se lidt anderledes skibe glide forbi på helt tæt hold.

Passanger cruiser

I morgen sætter vi kurs mod Sardinien.