Er vi helt alene i verdenen? 360 grader rundt kan vi se til verdens ende, og der er ikke andre os og det Ioniske hav. Det er en helt speciel følelse.

I dag påmønsterede en ekstra gast. Det er vores autopilot, som indtil nu har opført sig skørt. Når vi aktiverer den og beder den holde en kurs, så laver den styreudsving på 20 grader til begge sider. Vi har forsøgt os med forskellige indstillinger, men lige lidt har det hjulpet - altså indtil nu. I dag fandt vi et menupunkt ved navn “Reset”, og vi kan nok alle til at gribe til en genstart af vores devices, når de ikke opfører sig ordentligt. Efter reset kunne man bede plotteren om at lære autopilotens computer at kende - og 2 min. senere stod den ekstra gast ved roret.

Jeg har vist tidligere antydet, at det med at få noget god søvn ikke kommer nemt. Det begynder at gå bedre, men der er stadig en del, der skal indhentes. Da skipper og jeg står på nattevagten, lader mig sove i cockpittet vagten i gennem - og af hjertet tak for det.