Av av av… sikke en vanvittig dag. Med en vejrudsigt på 10-12 m/s fra N-NW så vi frem til en rar halvvindssejlads og god fart ned over Ægæerhavet mod Naxos. Dagen startede også med kongesejlads og 7-8,5 knob på næsten fladt vand. Det var næsten for godt til at være sandt, og det var det også…

For nu tager vinden til, og vi ligger snart på 12-15 m/s. Vi sætter 2 reb i storsejlet og ruller forsejlet ind, og så håber vi på lidt læ inde under øen Ikaria. Men jo længere vi kommer ned langs kysten, jo mere tager vinden til. Nu rammmes vi af 18 m/s direkte ind på siden, og det 11 tons tunge skib blev krænget over så let som ingenting.

Vi starter motoren og tager det restende sejl ned. Her bliver man glad for, at motoren på 75 HK - 20 heste mere end standardudgaven. Men vinden tager stadig til, og vi er nu oppe på mere end 20 m/s i middelvind og nogle minutter endda over 25 m/s. Jeg tror nok, at vi alle begyndt at føle os lidt mindre trygge, og cockpittet blev meget stille.

Vi var næsten lige sejlet forbi en lille havn på Ikarias vestkyst, og det blev besluttet, at vi ville vende om og søge ly i den havn. Det beslutning blev dog hurtigt omgjort, da vi i den medbragte pilot guide kunne læse, at havnen er vanskelig at besejle i kraftig nordenvind. Vi havde en fornemmelse af, at det var et lokalt fænomen - at vinden bliver accellereret henover øen. Så vi søgte i stedet med vinden væk fra kystem, og jo længere vi kom ud faldt vindstyrken. Til gengæld blev bølgerne større og større, og det krævede fuld koncentratino at holde kursen og hækken mod de jagtende bølger, som indhentede os en efter en.

Nu ligger vi for svaj i en bugt på øen Denusa sammen med en katamaran. Der er brug for at puste ud og lige synke dagens oplevelser. Her er ingen dækning på mobiltelefonen og dermed mulighed for lige at give livstegn til familien, men de ved selvfølgelig heller ikke, hvad vi har været i gennem.