From zero to Jenny

TL;DR: Jeg prøvede en sejlbåd, blev vild med at sejle for sejl og købte en sejlbåd.

7 dage i Grækenland er kommet og gået, og i min lomme har jeg en underskrevet kontrakt på min første kølbåd. Min puls er let forhøjet - og det skyldes ikke kun tanken om at være blevet kølbådsejer, men også det faktum, at jeg er kommet lige fra lufthavnen til et middagsselskab med svigerfamilien… stadig iklædt shorts måtte der en smule overtalelse til, for at tjeneren ville lukke mig ind.

Det er sket en hel masse forud for dette øjeblik - startende med den nærmest guddommelige oplevelse, som det var for første gang at sejle udelukkende for sejl og vindens kraft. Dette var under et besøg på Århus Lystbådehavn til “Havnens dag”, hvor frivillige fra Århus sejlklub (ASK) tilbød ture på vandet i forskellige bådtyper. Jeg fik en prøvetur i en Maxi 909 og en J70, og begge var en fantastisk oplevelse. Jeg var solgt fra første øjeblik.

Denne første gang i sejlbåd blev snart fulgt op med utallige timers selvtræning i den lille 11 fods Topper jolle, som jeg lynhurtigt anskaffede mig, mens jeg stadig var høj på oplevelsen fra Havnens dag. Jeg meldte mig også ind i Århus Sejlklub’s afdeling for joller, som meget behændigt havde jolleplads nogle få hundrede meter fra det kontor, hvor jeg arbejdede… en del arbejdstid blev forskudt til om aftenen, hvis vejret var bare nogenlunde artigt.

Sidenhen har jeg anskaffet mig en Laser Radial, som jeg sejler i Egå sejlklub, der har en relativ stor Laser flåde, og som tilbyder to ugentlige træningspas med kompetente træner med på vandet. Jeg er fan af Laserens simple rig og det fysiske aspekt, når man bruger kroppen som modvægt. Jollesejlads er gået fra at være noget, der var tænkt som en måde at læse at sejle på, til at være noget som jeg holder meget af.

Fra jolle til kølbåd

Jollen kunne dog ikke erstatte drømmen om at udforske og opleve noget af verden via skib, og til at tilfredsstille den længsel var der behov for en større båd.

Med en begrænset erfaring i kølbåd, der ikke rakte længere end en sæson i H-båd på ASKs sejlerskole og 25-30 timer som gast på 35-40 fods sejlbåde, var det ikke nemt at vide, hvilken model man skulle gå efter. Så jeg har tilbragt det sidste år med at læse om racers og cruisers og racing cruisers, og jeg har forestillet mig sejle utallige mærker og modeller - de svenske Maxi, Scanmar og Mamba, de franske Jeanneau, Beneteau og Dufour og de tyske Bavaria og Hanse.

Hver gang med investerer i noget grej, så er øvelsen som formentlig bekendt at finde den rigtige balance mellem pris, kvalitet og egenskaber. Det er naturligvis egenskaberne, der er det mest interessante, og her gjorde jeg mig følgende overvejelser:

• Short-/singlehanded sejlads: Jeg har bemærket, at en ofte anvendt grund til at ikke at tage ud at sejle er mangel på besætning, og jeg vil sejle mest muligt.
• Komfort om læ: Her er teorien at jo mere komfortabel man er, jo mindre har man lyst til at tage hjem. Det er måske mest sandt for min familie, som endnu ikke har været ude og sejle i sejlbåd. Selvom jeg gerne vil have muligheden for at kunne sejle alene, så håber jeg at alle køjer er optaget af familie og venner det meste af tiden.
• Sejlegenskaber: Selvom der er tale om en komfortabel cruiser, så må den gerne være nogenlunde hurtig og bjærge sig fornuftigt under sejlads.
• Æstetisk fremtræden: Dette er jo en fuldstændigt subjektiv størrelse, og der findes ingen enkelt sandhed - det er en af de ting, som man ved, når man ser det.

Hanse 445

I begyndelsen kiggede jeg meget på de franske både (særligt Beneteau Oceanis modellerne), der virker som nogle veldesignede og komfortable både. Men jo flere, jeg talte med om mine tanker, jo flere gange blev Hanse nævnt som noget, jeg burde kigge mere på - især fik den ros for sejlegenskaber. Det gjorde jeg så - altså kiggede - og der gik ikke ret længede førend en Hanse 445 fangede mit blik.

Æstetisk gik Hanse 445’eren lige i hjertet. Det er i mine øjne lykkedes på fornem vis at integrere de moderne og de klassiske linjer i en sejlbåd. På dækket er alle liner skjult og ført under en “kappe” bagud til styrepulten i begge sider, hvilket giver et stilrent dæk med meget få ting, som man kan snuble over. Sammen med den integrerede selvslående fok gør de bagudførte liner også båden velegnet til shorthanded eller singlehanded sejlads.

Om læ er der al den plads og komfort, som man kan ønske sig, og der er mange vinduer og luger med gode og venlige lysindfald. I “owners cabin”-versionen, som var den jeg faldt for, er der en queen-sized seng i den forreste kahyt, som også har sit eget toilet og bad. Tager man salonen i brug sammen med de to agterkahytter, så har man i alt otte sovepladser.

Det stod efterhånden klart, at jeg med Hanse 445’eren kunne sætte flueben ved stort set alle ønsker. Derfor gik jagten ind på det rigtige eksemplar, og det eneste af slagsen med den helt rigtige konfiguration, som jeg kunne finde i Europa, stod på land på den græske ø Samos. Jeg fik arrangeret en bådinspektør og rejste til Samos for at gennemgå og prøvesejle båden sammen med ham. Han og jeg var enige om, at det var en fin båd til den rigtige pris - og så kunne jeg stikke en kontrakt i lommen som bevis for, at jeg nu var den glade ejer af min første kølbåd.

I lommen har jeg også diverse tilbud på hjemtransport af båden - transport på lastbil, med fragtskib eller ved hjælp af en professionel transportbesætning. Men jeg drømmer om selv at sejle båden de 3500 sømil gennem middelhavet, ud gennem Gibraltar, op til Kielerkanalen og hjem til Århusbugten.